Efterprøvning af historiske ejendomsvurderingSkal vi assistere dig, skal du sende os det brev (alle sider) der har overskriften ”Nu kan du påklage historiske vurderinger”, samt for- og bagside af flest mulige historiske vurderingsmeddelelse. Vi gennemgår vurderingsmeddelelsen og meddeler dig om, hvorvidt den er fejlbehæftet og bør påklages. Denne ydelse er gratis. Viser vores gennemgang at en eller flere historiske vurderinger er fejlbehæftet og bør påklages, tilbyder vi en aftale, hvor vi klager på dine vegne over de konkrete vurderinger. Afhængigt af hvor fejlbehæftet ejendomsvurderingen er, hvor mange og hvor store ejendomme vi skal klage over, og det kommunale niveau for ejendomsbeskatning, tilbyder vi at udføre opgaven ud fra et honorar der udgør en % andel af besparelsen på ejendomsskatten. Når vi har modtaget din accept på aftalebrevet, kommer en af vores valuarer og foretager en konkret vurdering af din ejendom, med udgangspunkt i det/de vurderingsår som påklages og udfærdiger en vurderingsrapport, som klagen udarbejdes ud fra. Dansk Ejendomsforvaltning indbetaler herefter klagegebyret skal Skatteankestyrelsen og forestår herefter dialogen med vurderingsmyndigheden indtil der foreligger en afgørelse. |
EjendomsbeskatningEjendomsbeskatningen fastsættes ud fra ejendommens vurdering. Ejendomsbeskatningen er under forandring. Den aktuelle mulighed der er for at påklage historiske vurderinger, er formentlig sidste chance for at påklage vurderingen under det ’gamle system’. Skoler, lægeklinikker, sygehuse o.l. kan under visse forudsætninger blive helt eller delvist fritaget for ejendomsbeskatning ejendomsbeskatningen. |
Opnås der ikke enighed med første instans og klagen ender hos en af de efterfølgende instanser, som Vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten, forestår Dansk Ejendomsforvaltning tillige dialogen med disse instanser uden yderligere udgift for dig som kunde. Når der ligger en ny og lavere vurdering, der medfører en tilsvarende lavere ejendomsskat, fakturerer vi dig i henhold til den indgåede aftale. Bliver klagen afvist og vurderingen derfor ikke ændres, faktureres du alene for vores udlæg til klagegebyr og undgår dermed udgifter! Med andre ord "no cure, no pay". Er du lejer, og sender udlejer skatten videre til dig, bør du sikre dig, at ejendomsvurderingen påklages, så du dermed udnytter muligheden for at opnå en korrekt skatteopkrævning. På mange udlejede ejendomme har der aldrig været klaget over den offentlige ejendomsvurdering, da udlejer kontraktmæssigt sender ejendomsskatten videre til lejer. Det betyder, at den offentlige ejendomsvurdering for netop udlejede ejendomme, ofte er fejlbehæftede og ude af trit med den aktuelle markedssituation. Udlejede erhvervsejendomme indeholder derfor ofte et ikke ubetydeligt potentiale for nedsættelse af ejendomsvurderingen og dermed tilsvarende nedsættelse af ejendomsskatten. Udlejer kan ligeledes have en overset glæde af, at den offentlige ejendomsvurdering påklages. I en tid med vigende efterspørgsel på erhvervslokaler er det god lederpleje, at de samlede udgifter nedbringes. |